Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, underskriver fredag en våbenhvile i den hviderussiske hovedstad, Minsk. Det er den klare forventning.

Han har ligeledes oplyst, at han forventer at underskrive et dokument med en trinvis vej til fred.

- Fredsforhandlingerne er positive, og vi har ikke på noget tidspunkt i denne her konflikt været tættere på et gennembrud, end vi synes at være lige nu.

Det siger Flemming Splidsboel, lektor på Københavns Universitet.

- Men der er en risiko for, at det, at Nato-lande vil levere våben til Ukraine, øger spændingen og eskalerer konflikten, men om det vil være nok til at afspore den politiske proces, der er i gang, det tvivler jeg på, siger han.

Ukraines præsident sagde torsdag aften i forbindelse med Nato-topmødet i Wales, at han har fået løfte om våbenleverancer. Han sætter ikke navn på, hvilket eller hvilke lande løftet skulle komme fra.

- Nato var på topmødet næsten nødt til at komme med et udspil, fordi det her er så stor en udfordring for Nato. Det er Europas største stat, som ifølge Nato har invaderet en anden europæisk stat, og det er særdeles problematisk, siger Flemming Splidsboel og fortsætter:

- Og hvis Nato skal vise, at alliancen kan noget i fremtiden, så er man nødt til at reagere. Og det, man har gjort, er selvfølgelig væsentligt, men også lidt symbolsk, synes jeg.

Kilder i Nato er ikke umiddelbart i stand til at bekræfte, at der skulle være givet løfter om våbenleverancer i forbindelse med torsdagens møde i Wales.

Ifølge Flemming Splidsboel virker det som om, at alle parter - separatisterne, regeringshæren og også de russiske myndigheder er ved at være så trætte, at de gerne vil finde en politisk løsning, men spørgsmålet er, om man kan få enderne til at nå sammen.

- Det, der sker, er positivt, men det betyder ikke, at der kommer fred i morgen eller i overmorgen, for der kan godt ske en afsporing igen, men jeg synes, at i forhold til fredsforhandlingerne er det to skridt frem og et tilbage.