Det er ikke en dyb tro på islam og sharia, der får nye krigere til at melde sig under Talebans hvide flag med de for vestlige øjne snørklede og uforståelige bogstaver.

"Taleban-krigerne giver fanden i deres ideologi. De er rene gangstere mange af dem. De vælger den vej, fordi det er nemmest for dem," siger Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo og sammenligner Talebans folk med danske bankrøvere, der ikke gider have et almindeligt job.

Ifølge Information, der via Wikilieaks har fået indsigt i papirer fra den amerikanske efterretningstjeneste, konkluderer i dag, at 80 procent af Talebans krigere kæmper for pengenes skyld.

Tallet overrasker Karsten Nonbo, som mener, at det i stedet nærmer sig de 100 procent.

En helt anden opfattelse sidder Søren Schmidt med. Han forsker i Afghanistan ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

Han er skeptisk over oplysningerne fra den amerikanske efterretningstjeneste.

"Krigerne tror på sagen. Det er klart, at jo mindre folk tjener, jo lettere er det at give dem et økonomisk incitament til at deltage i oprøret. Men det er forkert at reducere det til at spørgsmål om penge," advarer han.

Han mener derfor ikke, Talebans hær kan stoppes alene ved at sende penge til de civile afghanere. Her nævner han som eksempel Freds- og integrationsfonden, som det internationale samfund efterhånden har smidt en milliard kroner i - uden det store resultat.

En løsning på Talebans udsultning af det afghanske samfund kan efter hans vurdering kun opnås via forhandling mellem netop Taleban og den afghanske regering.

Karsten Nonbo langer ud efter afghanerne, som han kalder "dovne".

"Der er rigeligt at lave. Hele mentaliteten bærer præg af, at når man er mæt, lægger man sig og sover til middag. Men der kan ryddes op, der kan bygges, der kan kunstvandes. Der er masser at gøre i stedet for at plyndre den del af befolkningen, der trods alt laver noget," siger han.

Den opfattelse bliver mødt af hovedrysten fra eksperten.

"Der er jo også masser af arbejde herhjemme, men det bliver kun gjort, hvis der er nogen, der betaler. Det hænger sammen med, hvordan økonomien fungerer," argumenterer han.