Det bliver ikke noget problem at finansiere, at danskerne igen kan trække deres håndværkerregninger fra - den såkaldte boligjobordning.
Det siger Peter Christensen, Venstres finansordfører.
Ifølge skatteminister Benny Engelbrecht (S) vil en genindførelse af ordningen koste 1,6 milliarder kroner, og skatteministeren har derfor efterlyst et svar på, hvor de mange penge skal findes.
- Skatteministeren kunne starte med at finde ud af, hvad det reelt koster. Det koster faktisk kun 1,1 milliarder kroner. Og det siger sig selv, at når vi giver et klokkeklart løfte, så vil det også være finansieret, siger Peter Christensen.
Boligjobordningen udløb 1. januar 2015, og hvis Venstre får magt, som de har agt, vil ordningen blive genindført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015.
Pengene skal findes på udlændingeområdet og udviklingsbistanden.
- Vi vil blandt andet normalisere dansk udlændingepolitik og rulle mange af de lempelser tilbage som regeringen har gennemført, og så vil vi reformere udviklingsbistanden. Alt sammen elementer i vores finanslovudspil, siger han.
Fradraget for fagforeningskontingenter vil der også bliver kigget på.
- Vi er imod fradrag for fagforeningskontingenter, så det vil vi kigge på, hvornår man vil kunne ændre det.
Adspurgt til finansieringen af ordningen henviste Venstres pressetjeneste onsdag til partiets finanslovforslag for 2015.
Her er boligjobordningen prissat lidt lavere end Skatteministeriet gør - nemlig til 1375 millioner kroner for 2015.
Sammen med partiets øvrige tiltag finansieres det gennem en række besparelser på blandt andet DSB, øget konkurrenceudsættelse og en tilbagerulning af det øgede fradrag for fagforeningskontingenter.
Benny Engelbrecht giver dog ikke meget for, at man kan finde pengene via de forslag, som Venstre har lagt frem:
- Jeg har meget svært ved at forestille mig, at besparelserne omkring DSB kan høstes i år. Og at det vil være tilstrækkeligt, medmindre man direkte skærer i DSB.
- Hvis man ser på forslaget om at sløjfe fradraget for fagforeningskontingenter, så skal man i givet fald ændre i fradrag, som folk allerede har fået. Det vil berøre mange danskere og være svært at gennemføre, siger Benny Engelbrecht.
/ritzau/