Det kan godt være, at de til hverdag er politisk uenige. Men når det handler om euopæiske topposter, så bakker Venstres EU-parlamentariker Jens Rohde op om Helle Thorning Schmidt.
"Jeg støtter fuldt op om Thorning som enten kommissions- eller rådspræsident," skriver han i en kronik på b.dk.
Ifølge Jens Rohde har Helle Thorning de helt rigtige kompetencer til at begå sig i EU.
"Hun er god. Hun har super god stil. Hun er sammen med kansler Merkel ubetinget en af de mest robuste politikere blandt de europæiske ledere. Hun er sprogligt begavet, og stort set alle statsledere oplever hende som »godt selskab«. Det sidste er ualmindeligt vigtigt, når man skal agere internationalt. Det betyder nemlig, at hun kan bygge bro, knække koder og således fungere som »the honest broker«. Dette er netop en rådspræsidents vigtigste funktion," skriver Jens Rohde.
Kilde: b.dk.