Både Venstre og socialdemokraterne vil arbejde for provinstaxiernes bliver ved med at køre på landevejene i de tyndtbefolkede områder.
I en ny undersøgelse fra Dansk Taxi Råd forudser ti ud af ti taxicentraler, at taxierne forsvinder fra vejene i provinsen.
Det skyldes, at store trafikselskaber i flere udkantområder sætter sig på den kommunale kørsel af ældre, skolebørn og handicappede, skriver 24 timer.
Venstre er bekymrede over de taxafrizoner vil brede sig rundt omkring i landet og frygter, at det får store konsekvenser for livet i provinsen.
"Vi er nødt til at sikre, at det også er muligt at drive taxaerhverv uden for de store byer, ellers kommer der nogle sorte pletter i Danmark, hvor ingen vil bo, og hvor vi måske får mere vold og spirituskørsel i nattelivet," siger trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til Newspaq.
Løsning er ifølge trafikordføreren at se nærmere på chaufførernes erhvervsmæssige personbefordring, de såkaldte EP-tilladelser.
"Problemer bunder i at landtaxivognmand ikke får ret meget kørsel for regionerne med hensyn til patienter, skolebørn med særlig behov og handicapkørsel. Det betyder, at han ikke har nogen indtægt i det daglige, der gør at han kan eksistere," siger Kristian Pihl Lorentzen.
Socialdemokraterne ser undersøgelsen som en "alvorlig nyhed" og vil arbejde for, at loven bliver mere lige for alle, der udbyder kørsel til kommuner og regioner.
"I øjeblik er der unfair konkurrence. Vogne, der kører under EP-tilladelser tilladelser udkonkurrerer ved at gafle lukrative kontrakter med kommuner og regioner, og de skal ikke lever op til lige så mange krav som taxaer. Det skal laves mere retfærdigt, så taxaer igen kan få kommuner og regioner som kunder," siger trafikordfører for socialdemokraterne Magnus Heunicke.
Kravene er i øjeblikket forskellige, idet de konkurrerende selskaber ikke skal have miljøgodkendelser og videoovervågning.
Venstre vil drøfte undersøgelsen med transportminister Hans Christian Schmidt (V), når ændringer i taxalovgivning skal diskuteres i de kommende måneder og regner med at et lovforslag ligger klar inden jul.