Ikke bestået.
Sådan bliver beskeden for en lang række af de udlændinge, der tirsdag gik op til indfødsretsprøven i håbet om at sikre sig dansk statsborgerskab.
I hvert fald, hvis en foreløbig sammentælling, som Politiken Søndag har lavet, holder stik.
Her har de fået resultater fra knap 20 af de cirka 50 prøve-afholdelsessteder, og af de 909 deltagere, stikprøven omfatter, er det de 288, der bestod. Det svarer til knap 32 procent.
Det samlede officielle resultat for de 2446 personer, der var tilmeldt prøven, ventes først at være klar inden for 14 dage, men lokale resultater fra en lang række sprogcentre, hvor prøven blev afholdt, tyder på, at under hver tredje bestod.
Og det er ikke et godt tegn, mener den socialdemokratiske indfødsretsordfører, Mattias Tesfaye, som selv har været med til at indføre den nye indfødsretsprøve i fjor sammen med de borgerlige partier.
- O.k., det er fandeme foruroligende!, siger han til Politiken.
Og stillet over for den foreløbige og dermed ikke statistisk sikre opgørelse melder både Venstre og Socialdemokraterne sig allerede nu klar til at komme de dumpede i møde.
Prøven skal lempes fremover, og de dumpede skal have en ny, hurtig og ekstraordinær chance for at komme med på det lovforslag, der formelt tildeler statsborgerskab til dem, der har levet op til de forskellige krav. Et sådant lovforslag vedtages rutinemæssigt hvert halve år.
For det er ikke meningen, at så mange skal dumpe, siger Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, til Politiken.
- Det har bestemt ikke været tilsigtet, at der skulle være så høj en dumpeprocent. Havde det været omvendt, så der havde været mellem 75 og 80 procent, der bestod, ville det være fint nok.
- Testen skal laves anderledes næste gang. Mange af spørgsmålene er gode nok, men problemet opstår ved spørgsmål, hvor man kan vælge mellem årstal, der ligger meget tæt på hinanden.
- Det, jeg vil bede ministeren bede styrelsen om, er at holde en ekstraordinær prøve, så man kan nå at komme på det lovforslag, man ellers ville være kommet med på, siger han.
Den løsning er Mattias Tesfaye med på.
- Og jeg synes også, det ville klæde os, hvis ikke vi opkrævede et nyt gebyr. Det er jo der, vi kan sige til de ansøgere, at vi erkender, at det er vores fejl. Men det vigtigste er, at de kan få statsborgerskab på samme tid, og at vi laver en ny prøve, siger han til Politiken.
/ritzau/