USA er ved at udvikle et missilskjold, som Venstre og De Konservative vil have Danmark ind under. Det oplyser DR.
Udenrigsminsiter Per Stig Møller siger, at det er nødvendigt. Og at den nye udgave af missilskjoldet kun er rettet mod terrorgrupper og små slyngelstater.
Forsvarsminister Søren Gade har allerede for længe siden ytret ønske om at komme ind under skjoldet. Og får altså nu opbakning. Indtil videre ligger intet dog endnu fast.
- Hvis man kan komme i en situation, hvor man har sikkerhed for ikke at få en raket i hovedet, vil jeg da godt være i den situation. Men der er ikke kommet nogen henvendelse til Danmark om at oprette et missilskjold, siger Per Stig Møller.
De fleste forsøg med missilskjoldet er gået galt, men USA forsætter alligevel med at udvikle systemet.