Venstre meldte sig onsdag aften definitivt ud af forhandlingerne om, hvordan de 770 millioner kroner i den såkaldte forskningsreserve skal fordeles.
- Vi ønsker at skabe arbejdspladser med vores forhandlinger af forskningsreserven. Det sker bedst ved at satse på højteknologifonden, og det har regeringen ikke ønsket at imødekomme, siger Venstres forsknings- og innovationsordfører, Esben Lunde Larsen.
Også satsning på forskning i fødevarer skiller parterne.
- Vi har ønsket at løfte fødevareforskningen både inden for økologien og det konventionelle område, men det har regeringen heller ikke ønsket, siger Esben Lunde Larsen.
De Konservatives forskningsordfører, Mai Henriksen, oplyser, at de også er ude af forhandlingerne.
/ritzau/