Luften over København skulle blive så meget renere, når lastbilerne får sat partikelfiltre på udstødningen.
Men luften over hovedstaden fortsætter med at være tung og fyldt med partikler, der ender med at slå adskillige københavnere ihjel, mener et opsigtsvækkende enstemmigt Teknik- og Miljøudvalg i Københavns Kommune, der afviser et forslag om miljøzoner, som regeringen har lagt frem
»Nu kommer regeringen med et stykke papir, der ikke er mere værd for miljøet end en tilbudsavis fra Netto. Der dør alt for mange københavnere på grund af den farlige partikelforurening fra lastbiler, men regeringens forslag giver absolut igen forbedringer for miljøet i København,« siger Jesper Schou Hansen.
Regeringen vil kun kræve partikelfiltre på lastbiler på syv år eller ældre, og ifølge Jesper Schou Hansen svarer det cirka til 500 lastbiler ud af i alt 35.000 lastbiler, da langt de færreste lastbiler bliver over syv år.
»Lene Espersen har ladet sig besnakke af vognmændene, der klart har vundet en sejr i denne sag ved at hyle op over, hvor meget det koster at sætte filtre på. Vi skal have Lene Espersen til at fatte, at det her virker ikke, og duer det ikke, at hun tager mere hensyn til vognmænd end til menneskeliv. Og hvis regeringen skal leve op til deres egne festsange om bedre miljø, skal de handle meget mere end dette forslag,« siger Jesper Schou Hansen.
Udvalget ser derfor gerne, at Folketinget omgående får ændret loven, så filtrene kommer på nu.
I vognmændenes brancheorganisation ryster man på hovedet af udmeldingen:
»Vi er helt uenige i, at en miljøzone inden for lovens nuværende rammer ingen miljøeffekt har. Både bilfabrikkerne og Miljøstyrelsen i Danmark har meldt ud, at de nye lastbiler udsender væsentligt færre partikler – også færre af de forkætrede ultrafine partikler. Der udledes 80-90 procent færre partikler,« siger cheføkonom i Dansk Transport og Logistik, Ove Holm.
Han anslår, at en københavnsk miljøzone vil koste transporterhvervet en halv milliard kroner i nyinvesteringer.