»Jeg mener først og fremmest, at Baker-kommissionens rapport sender et klart signal om, at arbejdet i Irak ikke er færdigt. Rapporten giver så klart udtryk for, at det er vigtigt, at det internationale samfund er parate til at påtage sig den opgave at hjælpe Irak på fode igen,« siger Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen.
Dermed mener han også, at rapporten går imod oppositionens krav om at trække tropperne hjem med det samme.
Troels Lund Poulsen afviser, at et større samarbejde med Irak og Syrien kan føre til, at kravene til de to lande slækkes.
»Der står, at man skal inddrage nabolandene, men der står ikke, at de skal have et carte blanche. Det er selvfølgelig ikke muligt at forhandle om at opgive FN-vedtagelser over for Syrien og Iran,« siger han.
Læs også: S: Fogh har unik chance for Irak-exit