En mand i 60'erne skal sidde varetægtsfængslet de næste fire uger for ildspåsættelse ved Helsingør Rådhus mandag eftermiddag.
Det har en dommer ved Retten i Helsingør onsdag afgjort. Det fortæller senioranklager Michael Qvist, som mødte for anklagemyndigheden i grundlovsforhøret.
Manden har under retsmødet erkendt de faktiske omstændigheder. At han bar en taske ind i foyeren og satte ild til den.
Men han fortryder sin handling, forklarede han, og henviste til, at det bundede i, at han er utilfreds med kommunens ageren over for ham i hans boligsøgning.
Ingen kom til skade i forbindelse med den lille brand, og det var heller ikke meningen, fortalte manden i retten. Branden nåede ifølge senioranklageren heller ikke at sætte nogen mærker i bygningen.
Det skyldes en vaks rådhusbetjent, som fik øje på sportstasken med ild i, hvorefter han bar den udenfor og fik den slukket med en skumslukker.
Efterfølgende lugtede der "som en kemikaliefabrik" i rådhuset, fortalte borgmester Benedikte Kiær (K) til Ritzau mandag. Hun deltog i et byrådsmøde i bygningen, da episoden med den brændende taske udspillede sig.
Manden meldte tirsdag sig selv til politiet.
Han har valgt ikke at kære kendelsen om varetægtsfængsling.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.