I Spanien tvivler man gevaldigt på, om Laudrup er på vej mod Recreative. Umiddelbart ser man nemlig ikke klubben som en arbejdsplads, der kunne være interessant for Laudrup.
Det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt Laudrup går efter jobbet som led i en taktik eller af nød. Det skriver Politiken.dk.
»Det
er jo ikke ligefrem en klub, der lever op til Laudrups navn. Den er
meget ydmyg, har få penge til at hente forstærkninger, få tilskuere og
intet at vise frem i pokalskabet, selv om den er Spaniens ældste klub«,
kommenterer journalisten Diego Torres fra avisen El País.
’El Recre’, der blev grundlagt i 1889, har kun spillet
sammenlagt tre sæsoner i Primera Division gennem årene. Med den
sandsynlige 8. plads i denne sæson er det første gang, at holdet ikke
er rykket ned igen med det samme.
Torres vurderer derfor, at
udmeldingen kan være udtryk for, at Laudrup prøver at presse andre
interesserede klubber til forhandlingsbordet.
»Det er bestemt
en mulighed. Der er 8-10 klubber i Primera, der med sikkerhed skifter
træner før næste sæson. Dertil kommer et par andre usikre. Blandt dem
er der dog få oplagte muligheder for Laudrup«, siger Torres.
Han
opremser en kort liste med navne som Villarreal, Deportivo, Atlético
Madrid og Sevilla.