Den amerikanske stats budgetunderskud voksede i de første tre måneder af indeværende budgetår, som startede i oktober 2018, med 42 procent til 319 milliarder dollar - 2106 milliarder kroner - mod 225 milliarder dollar i samme periode året før.
Det skriver Bloomberg News ifølge Ritzau Finans.
Det gabende underskud blev skabt på baggrund af en stort set uændret indtægt for den amerikanske stat, som så 771,2 milliarder dollar komme ind i kassen. Udgifter voksede med dog med 9,6 procent til 1090,2 milliarder dollar.
De friske tal fra USA's finansministerium kommer i kølvandet på meldingen tidligere på ugen om, at den amerikanske statsgæld nu har rundet 22.000 milliarder dollar - 145.209 milliarder kroner eller 66 gange Danmarks bnp.
I de sidste 10 år er USA's statsgæld i forhold til bnp steget fra omkring 75 procent til omkring 105 procent. Til sammenligning er Eurozonens gæld til bnp lige over 80 procent.
Samtidig er der ikke udsigt til, at USA's statsfinanser vil vende rundt, så landet kan betale af på sin voksende gæld.
Den seneste prognose fra Kongressens budgetkontor peger på, at budgetunderskuddet i 2022 vil overstige 1000 milliarder dollar.
Den udvikling ventes på baggrund af præsident Donald Trumps skattereform fra 2017, som sender 1500 milliarder dollar tilbage til skatteyderne i form af skattelettelser over ti år, samtidig med at regeringen har øget sit forbrug.
Ét sted går det dog fremad med indtægterne for den amerikanske stat. Handelskrigen har nemlig betydet, at indtægterne fra told er næsten fordoblet i det seneste kvartal til 17,8 milliarder dollar på grund af nye og forhøjede toldsatser.
Statsgælden skal også serviceres, og i første kvartal af budgetåret betalte den amerikanske stat 99,5 milliarder dollar i renter på sin gæld. Altså mere end en milliard dollar om dagen.
/ritzau/