Der er et bemærkelsesværdigt stort antal løsgængere, som har forladt deres parti i Folketinget.
Det gælder Lars Løkke Rasmussen (V), der netop har forladt Venstre, Orla Østerby fra Konservative, Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Liberal Alliance og de tre afhoppere fra Alternativet; Uffe Elbæk, Susanne Zimmer og Sikandar Siddique.
Det er en stigende tendens ifølge Helene Helboe Pedersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Hun har analyseret partiskift i Folketinget i perioden 1953-2020.
- Jeg tror, der er en periode med et opbrud. Ved sidste valg vandt Socialdemokratiet regeringsmagten, klima blev det nye store emne, og der var nogle store opgør internt i partierne.
- Det er typisk det, vi ser, når der er mange løsgængere, siger hun.
Hun peger på, at folk i højere grad er individualister i dag samt på politikernes adgang til sociale medier. Der har været flere perioder, hvor der har været mange løsgængere, og det er typisk i forbindelse med politiske opbrud.
Som da Ny Alliance blev stiftet i 2007 og siden blev omdannet. Og under uroen efter anklager om topstyring i Dansk Folkeparti i 2000.
Løkkes fremtid er endnu uvis, men han giver indtryk af, at han vil fortsætte i politik.
Ammitzbøll-Bille har flere gange været løsgænger. Men han har antydet, at hans tid i politik er forbi. De tre fra Frie Grønne har fundet sammen i en fælles gruppe. Og det giver god mening, for det er svært at blive genvalgt som løsgænger.
- Bliver man løsgænger uden at indtræde i et eksisterende parti eller stifte nyt, så er det meget svært at blive genvalgt. Hvis man forsætter som løsgænger, er det fordi, man melder sig ud af den kendte politiske karriere, man har haft, siger Helene Helboe Pedersen.
Hun peger dog på, at Løkke fik over 40.000 personlige stemmer ved valget i 2019.
Han har ikke haft ordførerskaber siden sin afgang som formand for snart halvandet år siden, og løsgængere har ikke mødepligt for Folketinget.
Grundloven siger at "folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere".
Noget kunne tyde på, at det ikke kun er en landspolitisk tendens. Ifølge JP Aarhus har syv ud af 31 byrådsmedlemmer skiftet parti eller er blevet løsgængere, hvilket er det højeste antal i mindst 50 år.
John Christmas Møller trådte i 1947 ud af Det Konservative Folkeparti og blev dermed den første løsgænger, som Folketinget officielt har registreret.
I 1994 blev komikeren Jakob Haugaard valgt som blot en af to løsgængere, der nogensinde er blevet valgt ind som sådan.
Alvoren gik siden op for Haugaard, og i 1997 leverede han den afgørende stemme til finansloven og fik ti millioner kroner til borgernes alkoholafvænning og til eksperimenterende teater i bytte.
/ritzau/