Mindst 19 mennesker mistede i går livet under kampe mellem soldater og den pro-syriske oprørsgruppe Fatah al-Islam i det nordlige Libanon.
Kampene foregik lige udenfor den palæstinensiske flygtningelejr Nahr al-Bared, og ifølge Reuters er fire af de dræbte civile. I den nærliggende havneby Tripoli var der også voldelige sammenstød mellem libanesiske soldater og medlemmer af Fatah al-Islam, der skulle arresteres for et bankrøveri.
Gruppen hævder, at dens medlemmer angribes af militæret uden grund.