Amerikanske embedsmænd kæmpede til det sidste for at få udskudt hængningen af Saddam Hussein.
Dagen før eksdiktatorens henrettelse forsøgte amerikanerne ved private møder at overtale Iraks premierminister Nuri al-Maliki til at vente to uger med hængningen, oplyser CNN. Ifølge anonyme kilder frygtede amerikanerene, at timingen op til den muslimske helligdag Eid al-Adha kunne skabe vrede blandt mange muslimer, og at henrettelsen derfor ville blive set som shiamuslimernes hævn over den sunnimuslimske Hussein.
Al-Maliki og hans rådgivere afviste at udsætte hængningen på grund af rygter om en voldsbølge i Bagdad, oplyser CNN. Saddam Hussein blev hængt natten til lørdag, hvor Eid al-Adha begyndte.
Vrede irakere
Den amerikanske frygt ser ud til at kunne blive begrundet. En skjult optagelse med mobiltelefon viser, hvordan shiamuslimske tilhørere hånede Saddam Hussein under henrettelsen. Og den har skabt vrede blandt mange irakere.
Mandag demonstrerede sunnimuslimer flere steder i Irak imod henrettelsen af Saddam Hussein. Specielt omkring Saddam Husseins hjemegn i det nordlige Irak var der flere demonstrationer og i byen Al-Dawr offentliggjorde lokale tilhængere et stort marmorportræt af den tidligere diktator.
»I anledning af Eid afslører vi dette portræt af vores nationale helt og martyr, Saddam Hussein,« sagde Sheik Ahmed al-Alwan ifølge AFP, da portrættet blev vist frem.
Mobiloptagelser kulegraves
Den irakiske regering kritiserer bødlernes hån af Saddam Hussein under henrettelsen.
Regeringen satte tirsdag en undersøgelse i gang, der skal afsløre, hvem der stod bag tilråbene og den skjulte videooptagelse.
Mugligvis skal de irakiske politikere gribe i egen barm. Den irakiske anklager i retssagen mod Saddam Hussein Munqed al-Fer’oun, fortalte mandag TV 2 Nyhederne, at de eneste to personer, som havde mobiltelefoner med til hængningen, var »højtstående regeringsrepræsentanter«. Resten af de 14 vidner fik konfiskeret deres mobiler før henrettelsen.