Siden det tyske magasin Der Spiegel lørdag afslørede, at USA aflytter EU's centrale kontorer og computernetværk, har europæiske ledere stået i kø for at få en forklaring fra den amerikanske regering.
Den får de snart, men via diplomatiske kilder, så offentligheden ikke hører med, oplyser en talsmand fra kontoret for USA's øverste chef for efterretningstjenester.
- Selvom vi ikke kommer til at udtale os offentligt om konkrete påståede efterretningsaktiviteter, har vi gjort det klart, at vi af politiske årsager indsamler udenlandske efterretningsinformationer af den slags, som alle nationer indsamler, siger han.
Udover at informere diplomatiske kilder i EU-systemet om sagen, vil USA også forklare sig over for enkelte EU-medlemslande.
- Vi vil også diskutere disse spørgsmål bilateralt med de forskellige EU-lande, siger talsmanden.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.