Kaare
Sørensen skriver fra New York.
Det er en
sag omgivet med meget mystik, mange skjulte budskaber og mange løgne.
Men ifølge
de amerikanske myndigheder, så var Syrien i september sidste år blot ”uger eller måneder”
fra at åbne en atomreaktor bygget med hjælp fra Nord Korea.
Og
reaktorens mål var ikke fredeligt, hævder de amerikanske
efterretningstjenester, der i nat dansk tid har orienteret de amerikanske politikere.
- Vi har
længe været seriøst bekymret om Nordkoreas program for atomvåben og dets
aktiviteter for at sprede disse. Nordkoreas hemmelige atomprojekt med Syrien er
et farligt bevis på disse aktiviteter, hedder det i en udtalelse fra Det Hvide
Hus.
Men det hele
er propaganda hævder Syriens ambassadør i USA.
- Det er
præcis den samme historie som Irak og deres masseødelæggelsesvåben. Denne
administration (den amerikanske, red.) har bevist, at den fabrikere løgne,
siger Imad Moustafa til CNN.
Israel
angreb i september sidste år et mål i Syrien. Hverken Israel eller USA ønsker
dog at bekræfte, at der var tale om det mulige atomkræftværk. Syrien hævder, at
der blot var tale om en tom militær bygning.
Læs hele den amerikanske anklage her.