Han afløser general David Petraeus, som trådte til på et tidspunkt, hvor situationen i Irak så håbløs ud set med amerikanske øjne.
David Petraeus støttede op om præsident Bush' ønske om at sende 30.000 ekstra soldater i Irak, og han vil blive husket som manden, der fik sat en stopper for den stigende voldsspiral i Irak.
Ray Odierno fungerede som næstkommanderende under David Petraeus og får nu ansvaret for de 146.000 amerikanske soldater i landet.
"Vi er i en skrøbelig stat. Vi ønsker at opbygge en mere stabil stat, og jeg tror, at vi er godt i gang med at gøre det. Det tager bare noget tid," sagde Ray Odierno i sin tiltrædelsestale, skriver CNN.
Præsident Bush har annonceret, at 8.000 amerikanske soldater vil blive trukket ud af Irak til februar. De 4.500 af dem sendes til Afghanistan.
-Newspaq