To af verdens mest magtfulde mænd skruede mandag op for truslerne mod Iran.
USA's præsident, George W. Bush, og Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, sagde efter et møde, at de vil indføre nye, hårde sanktioner mod iranerne.
Bush og Brown er utilfredse med, at Iran fortsætter sit atomprogram, som de frygter kan bruges til atombomber.
Bush sagde samtidig, at han ikke vil udelukke brugen af magt for at stoppe Irans omstridte atomprogram.