USA og Canada er nået til enighed om en fælles indsats for at kæmpe mod klimaforandringerne.
Landene er enige om at skære på udledning af metangas fra olie- og gasindustrien og vil underskrive klimaaftalen fra Paris "så hurtigt som muligt", lyder det fra Det Hvide Hus.
Udmeldingen kommer forud for et møde i Det Ovale Værelse mellem den canadiske premierminister, Justin Trudeau, og den amerikanske præsident, Barack Obama.
Landene har lovet at skære i udledningen af metangas, der er en kraftig drivhusgas.
Målet er at skære 40-45 procent af 2012-udledningen inden 2025, og samtidig vil man sætte fart i udviklingen af grønne teknologier, lyder det.
Med indsatsen mener landene, at de tager skridt i kampen for at bekæmpe klimaforandringerne i Arktis.
I Paris forpligtede verdens lande sig i december til en målsætning om at holde den globale temperaturstigning under maksimalt 2 grader - og 1,5 grader, hvis det er muligt. Alle lande fremlagde planer for at begrænse udledning af skadelige klimagasser.
Den ny klimaaftale skal underskrives af alle verdens lande ved en FN-ceremoni i New York i april.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.