Det er ikke kun i Spanien, at folk frivilligt lader sig jage af en tyr. Mindst fire tusinde amerikanere stillede lørdag op på til 'Great Bull Run' på en væddeløbsbane i en forstad til Chicago, hvor de skulle flygte fra en flok af de store dyr. Meget inspireret af det årlige tyreløb i Pamplona i Spanien.
Deltagerne havde fået besked på, at de ikke måtte løbe, inden tyrene kom tæt på, men mange folk gik i panik med det samme og begyndte straks at løbe.
'Jeg så tyrene løbe imod mig, og det pumpede min adrenalin op. Så var det bare igang,' forklarer Casey Ruiz, deltager, Great Bull Run.
De flere tusinde deltagere slap trods alt godt fra nærkontakten med tyrene, for der blev ikke rapporteret om nogle alvorlige skader.
Efter tyreløbet var der endnu en spansk tradition, der er kendt fra den såkaldte Tomatina-festival. Som navnet antyder er der tale om en stor tomatkamp med overmodne tomater, så deltagerne kunne få brugt den adrenalin, der var tilbage efter tyreløbet. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen