Forud for nattens aftale om gidseludveksling er gået fem "pinefulde" uger, hvor en fælles enhed med chefer fra efterretningstjenesterne CIA og Mossad har spillet en rolle.
Det oplyser en højtstående amerikansk embedsmand onsdag, efter at en aftale er faldet på plads.
Embedsmanden giver over for journalister en detaljeret gengivelse - fra et amerikansk perspektiv - af processen. Personen kræver at være anonym.
Ifølge embedsmanden var der undervejs adskillige gange kontakt mellem den amerikanske præsident, Joe Biden, og lederne af Israel, Qatar og Egypten.
Der var også pludselige stop i kommunikationen med den palæstinensiske militante bevægelse Hamas. Derudover var der uenigheder om gidsellister og bekymringer for sikkerhedssituationen på landjorden.
Den "ekstremt pinefulde proces på fem uger" begyndte med et opkald fra Qatar til USA og israelerne. Formålet var at finde en måde at få frigivet nogle af de gidsler, som den palæstinensiske bevægelse Hamas tog 7. oktober i Israel.
Qatar, der har spillet en afgørende rolle i at mægle, "bad om, at der blev etableret en gruppe for at arbejde med emnet meget omhyggeligt og i al hemmelighed sammen med israelerne". Det beskriver embedsmanden.
Qatars rolle som mægler skyldes, at landet lægger jord til et politisk Hamas-kontor. Samtidig har det bag kulisserne forbindelser til Israel og er hjemsted for den største amerikanske militærbase i regionen.
Biden-administrationen havde "dagligt, nogle gange hver time" kontakt med Israel, Qatar og Egypten.
Da to amerikanske gidsler blev frigivet 20. oktober, blev det set som en slags "pilotproces" for de samlede forhandlinger, siger embedsmanden.
Da de kom sikkert tilbage, "gav det os nogen tiltro til, at Qatar virkelig kunne levere igennem den celle, som vi havde etableret".
Ikke længe efter blev chefen for den amerikanske efterretningstjeneste, William Burns, og chefen for det israelske Mossad, David Barnea, dybt involveret i processen.
Biden og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, talte i telefon sammen 20., 22., 23. og 25. oktober.
Og der blev lagt pres på Hamas for at fremskaffe en gidselliste. Men kommunikationen var svær. Beskeder skulle fra Doha eller Kairo, så ind i Gaza - og så tilbage igen.
25. oktober sagde Hamas, at 50 gidsler kunne frigives i første stadie. Men Hamas leverede kun en formel liste med ti navne.
Det var ikke nok, lød det fra USA.
12. november var der et opkald mellem emiren af Qatar og Joe Biden, og her blev der igen lagt pres på for at finde en løsning. Ikke længe efter kom Hamas ifølge embedsmanden med en liste på 50 navne.
14. november indvilgede Netanyahu i et opkald med Biden ifølge den amerikanske udlægning i at indgå en aftale. Men så brød Hamas kontakten, og alt blev "forhalet" igen, oplyser embedsmanden.
Den 19. november fik amerikanerne på et møde med den egyptiske efterretningschef Abbas Kamel dog forsikringer om, at de sidste ting var ved at falde på plads med Hamas.
Og natten til onsdag - den 22. november - lød det fra Israel og Hamas, at der var indgået en aftale om frigivelse af mindst 50 gidsler mod 150 palæstinensiske fanger.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP