Den 25. september sidste år døde Michael Richard af en dødelige sprøjte i Texas.
I nat får han formentlig følgeskab af William Earl Lynd i Georgia.
For efter en længere pause på syv måneder uden en eneste dødsstraf begynder USA igen at tage kriminelles liv. Det sker, fordi en beslutning fra Højesteret i sidste måned gjorde det klart, at en dødelig sprøjte med gift kan regnes for en human måde at blive slået ihjel på.
William Earl Lynd har ikke opgivet de sidste juridiske muligheder, først den lokale domstol og senere i aften Højesteret, men det ser stort ud for 53-årige Lynd, der er dømt for at have slået sin kæreste ihjel i 1988.
Får burgere i nat
Lynd har derfor allerede bestilt sit sidste måltid, som han vil få serveret i sin skarpt bevogtede fængselscelle, nogle timer inden dødsdømmen bliver gennemført klokken 19 amerikansk tid, klokken 01.00 natten til onsdag i Danmark.
Her vil han få serveret to barbecue-burgere med sprøde løg, to bagte kartofler med cremefraiche, bacon og ost - og en milkshake med jordbær.