Flere tusinde demonstranter var på gaden i St. Louis-forstaden Ferguson mandag aften, lige som de har været det de tre foregående aftener. Demonstranterne blokerede gaderne, hvilket endte i adskillige anholdelser, da indsatspolitiet blev sat ind. Den kritiske opblusning af uroen i byen kommer efter markeringen af et-årsdagen for drabet på den unge, farvede teenager, Michael Brown, der blev skudt af en hvid betjent sidste år. Og årsdagen endte sågar med skyderi igen, da politi og unge, farvede mænd kom i ildkamp på åben gade. Mandag blev omkring 50 demonstranter anholdt efter en ellers ikke-voldelig demonstration foran byens domhus, hvor borgerrettighedsforkæmpere anklagede politiet og myndighederne for flere tilfælde af magtmisbrug og racediskrimination.