Meget tyder på, at unge indvandrerdrenges løfte om at stoppe bølgen af uroligheder og ildspåsættelser er oprigtigt.
Natten til tirsdag var langt mere stille end de foregående nætter med kun få og relativt små brande. Ingen skoler eller andre institutioner blev stukket i brand.
Mest travlt havde politi og brandvæsen på Københavns Vestegn, mens der efterhånden er faldet helt ro på i Jylland og på Fyn. I alt var der ifølge Rigspolitiets Beredskabsafdeling, der koordinerer indsatsen mod urolighederne, 27 mindre brande i aftes og i nat.
I alt har der den seneste uge været 617 mindre og 21 store brande.