Uroen spreder sig fra land til land i Mellemøsten.
I den forgangne måned har verden set på, mens millioner af vrede mennesker har demonstreret mod undertrykkelse og uretfærdighed i Tunesien og Egypten.
Nu er turen kommet til den lille stat Bahrain, der ligger mellem Saudi-Arabien og Qatar.
Reuter meddeler, at mindste to demonstranter har mistet livet, da politiet tidligt torsdag morgen åbnede ild mod en stor mængde demonstranter, der var samlet på Perlepladsen i Manama.
Derudover er mere end 50 demonstranter blevet bragt til byens hospitaler, efter politiet med tåregas forsøgte at opløse demonstrationen, der står på for tredje dag i træk.
BBC's rapporter på stedet reporterer om, hvordan politiet hel umotiveret gik til angreb på demonstranterne - heriblandt kvinder og børn - der lå sovende på pladsen.
Demonstranterne vil af med kong Sheikh Hamad bin Isa Al Khalifa og hans onkel premierminister Sheikh Khalifa bin Salman al-Khalifa. Utilfredsheden og dermed uroen skyldes, at kongefamilien i Bahrain er sunnimuslimsk, mens befolknings-flertallet er shiamuslimsk.
Tidligere på ugen er yderligere to demonstranter dræbt.
Kilder: Reuters og BBC