Efter et par ugers betænkningstid har Michael Woodhead nu besluttet sig.
Han er klar til at tage sin fængselsstraf og vil ikke anke sin fængsselstraf. Og samtidig har anklagemyndigheden besluttet, at man heller ikke vil anke – og dermed er sagen slut, oplyser Statsadvokaten for København ifølge politiken.dk.
Urmageren skød i januar mod tre røvere i sin nu lukkede forretning og blev ved byretten frikendt for selve skyderiet. Dommen skyldes alene, at han havde ulovlige våben i sin butik.
For den forbrydelse gav retten ham seks måneders fængsel, men da han allerede har siddet varetægtsfængslet i 49 dage kan han se frem til godt fire måneder bag tremmer.
To af de tre røvere skal to år i fængsel for den grove røveri. De vil bagefter blive udvist af Danmark.