Urmager nægter sig skyldig

Den københavnske urmager, der i går skød efter to røvere, nægtede sig i dag skyldig i forsøg på manddrab. Han erkendte dog at være i ulovlig besiddelse af våben.

Sådan lød den københavnske urmagers forklaring onsdag i Københavns Byret. Urmageren er sigtet for forsøg på manddrab, efter han i går skød to røvere, der brød ind i hans forretning på Kompagnistræde.

Og når det er nødværge, kan man ikke blive dømt, sagde urmageren gennem sin forsvarer, Niels Fredsted. Han erkendte dog samtidig, at han havde været i besiddelse af et ulovligt våben.

Efter urmagerens udmelding lukkede byretten dørene af hensyn til den videre efterforskning. Det er derfor endnu uvist, om urmageren blev varetægtsfængslet.

De to røvere, der bliver behandlet for deres skudsår på Rigshospitalet, er varetægtsfængslet til den 30. januar.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.