Den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein har stadig ikke betalt sin urmager for to Rolex Daytona-ure til en værdi af 190.000 kroner.
Det har nu fået urhandler Frederik Nielsen til at gå andre veje for at få sine penge. Han er nu gået til sin advokat for at bede ham om at begære Fetterlin personligt konkurs.
"Jeg har tabt tålmodigheden. Selv om han bliver ved med at love, kommer han hverken med penge eller urene," siger Frederik Nielsen ifølge B.T.
Den snart 40-årige Fetterlein har også andre huller i regnskabet. En møbelhandler mangler stadig 5.000 kroner, mens en husleje på 65.000 kroner også har hobet sig op.
Det bekymrer dog ikke den tidligere tennisspiller, der under finanskrisen har tabt 20 millioner på ejendomme. Der er til gengæld planer om at holde en kæmpe fest, når Fetterlein fylder 40 år til sommer.