Om nogle år kan man sandsynligvis købe en creme på apoteket, som får sår til at hele hurtigere. Der er også en ny tandpasta på vej med et protein, der modarbejder huller i tænderne. Begge de nye produkter kommer, fordi forskere på Aarhus Universitet har fundet frem til proteinet Osteopontin. Forskerne har efterfølgende lavet et samarbejde med erhvervslivet og taget en række patenter på at bruge opdagelsen.I år har Aarhus Universitet sat ny rekord i opfindsomhed: 44 opfindelser er foreløbig blevet indberettet, og der er skrevet 15 patentansøgninger. Resultatet er meget bedre end i 2005, hvor universitetet nåede op på 25 opfindelser og 10 ansøgninger om patenter. »Det er dejligt at se, at forskningen kan bruges til noget. Man får blod på tanden, og jeg tænker på, hvordan vi kan få flere idéer patenteret,« siger Esben Skipper Sørensen, der er associate professor på studiet for molekylærbiologi.Han har været med til at opdage og tage patent på brugen af et protein, der blandt andet kan gøre modermælkserstatning sundere. I dag bruger Arla opfindelsen i deres produkter.

Viden skal bruges

I 2004 oprettede Aarhus Universitet et patent- og kontraktkontor, der ihærdigt arbejder på at støvsuge forskernes gode idéer op, så de bliver til patenter. »Det kræver knofedt at skabe opmærksomhed på patenter på universitet. Det er et helt nyt område for universitetet, som i 75 år har koncentreret sig om at undervise og forske. Det er virkeligt nyt for mange forskere at søge om patenter, men jeg er overrasket over, hvor hurtigt mange har taget det til sig,« fortæller Merete Raahauge, leder af Patent- og Kontraktenheder på Aarhus Universitet.Det har også været med til at stimulere de opfindsomme hjerneceller, at Aarhus Universitet i år har sat omkring halvanden million kroner af til at hjælpe forskerne med at få deres idéer patenteret. I løbet af i år har forskerne i Århus endda overhalet deres kolleger på Københavns Universitet i at skrive patentansøgninger.Det kan give penge til universitet at komme med idéer, der kan bruges i ny teknologi og produkter. Men indtil videre giver patenterne ikke det store overskud til universitetet.»Det næste store arbejde bliver at få solgt patenterne, og der skal vi være dygtigere,« siger Erik Østergaard Jensen, institutleder på molekylærbiologi.Han fortæller, at i sjældne tilfælde kan et godt patent blive et guldæg for et universitet. Der sker nemlig det, at universitetet får procenter af salget ved nye produkter, hvor de har leveret forskningen.