Når en nyuddannet arbejdsløs akademiker kontakter et jobcenter for at få hjælp til at skaffe arbejde, har jobcentrene kun en ringe mulighed for at hjælp dem.
Sådan lyder kritikken fra formanden for de danske universiteter Jens Oddershede.
De mangler simpelthen indsigt i de akademiske uddannelser, siger han til Newspaq.
"De kender ikke de akademiske uddannelser, og ved ikke, hvilke job, de kan føre til," siger han.
De har fået et par af landets universiteter, til at tage sagen i egen hånd.
"Syddansk Universitet og Aalborg Universitet oprette egne karrierecentre, hvor vi rådgiver vores nye kandidater om beskæftigelse," siger han.
Han erkender dog, at universiteterne heller ikke har omstillet sig til de ændringer, som arbejdsmarkedet har budt på for akademikere over de seneste år.
"Vi skal arbejde mere med at få de studerende i arbejde både nu, men også når der ikke er arbejdsløshed. Arbejdsmarkedet for akademikere har ændret sig lidt henover årene, og det skal vi indrette os efter på universiteterne," siger han.
Formanden for de danske studerendes fællesråd, DSF, afviser dog at problemet ligger i jobcentrene. "Der er simpelthen bare ikke job nok," siger han til Newspaq.