Mindre bureaukrati og flere timer til det daglige arbejde med kvalitetssikring.
Det er ifølge uddannelsesminister Morten Østergaard (R) filosofien bag et ny forlig, som samtlige partier i Folketinget netop har indgået.
I dag bliver samtlige uddannelser tjekket hver sjette år. For fremtiden bliver det hele uddannelsesinstitutionen, der får besøg.
For selv om 85 procent af de kontrollerede uddannelser går glat igennem kvalitetstjekket, kan arbejdsbyrden for et stort universitet ifølge uddannelsesministeren medføre, at der er op til 40 processer i gang hvert år.
- Derfor ligger der jo en massiv forenkling i at sige, at vi nøjes med at kigge forbi institutionerne hver sjette år og overordnet kontrollerer, at deres samlede kvalitetssikring og udviklingsmekanismer er, som de skal være, siger Morten Østergaard til Ritzau.
Modellen fungerer ifølge ministeren i stil med Fødevarestyrelsens smiley-ordning, der lægger stor vægt på de enkelte restaurationers egenkontrol.
På samme måde vil ministeriet nu kontrollere institutionernes processer i forbindelse med kvalitetssikringen frem for løbende at kontrollere hver enkelt uddannelse.
Morten Østergaard understreger dog, at ministeriet samtidig har en "nødbremse", som kan træde i kraft, hvis enkelte uddannelser eller hele institutioner eksempelvis har overledighed blandt dimittenderne.
- Så kan vi gå ind med en nålestiksmanøvre og rykke ud - ligesom hvis man har én restaurant, hvor alle gæsterne bliver syge, siger han.
Når lovforslaget bliver fremsat i februar, kommer det desuden til at indeholde en ændring af ansøgningsprocessen til nye uddannelser.
- En ny uddannelse skal stadig godkendes af den siddende minister. Men hvis uddannelsesstedet har en institutionsakkreditering, behøver de ikke længere have godkendt indholdet.
- Så går vi ud fra, at stedet selv kan håndtere kvaliteten af uddannelsen. Det er en tillidsreform, siger Morten Østergaard til Ritzau.
/ritzau/