Opskriften på at blive kåret som verdens smukkeste lyder som følger: Være 22 år gammel, have mørkt, langt hår, hvide tænder, høje kindben og komme fra Mexico.
I aftes blev vinderen af konkurrencen fundet.
Det blev 22-årige Jimena Navarrete fra Mexico, som kunne modtage den prestigefulde pris. En tydeligvis overvældende oplevelse for den nyudklækkede skønhedsdronning, som slet ikke kunne sige noget, da hun modtog prisen.
Det var ellers blandt andet mexicanerens snak om vigtigheden i at lære sine børn de rigtige familieværdier, som fik den unge skønhed blandt top fem.
De 83 kvinder, som deltog i konkurrencen, skulle svare på forskellige spørgsmål. Spørgsmålet, som Jimena Navarrete skulle forholde sig til, var, om børn skal have lov til at bevæge sig rundt på internettet uden opsyn.
"Jeg tror, at internettet er et nødvendigt værktøj lige nu. Vi må være opmærksomme på at lære dem de værdier, vi selv har lært af vores familie," lød svaret fra Miss Universe 2010.
Det skriver ekstrabladet.dk.
Når man så også kan bære en bikini og en aftenkjole som ingen anden, ja så ryger man altså helt til tops i Miss Universe-konkurrencen.
Den danske kandidat, 21-årige Ena Sandra, var desværre ikke at finde, da feltet blev reduceret til de sidste ti finalister.