Manchester United vil holde fokus på braget mod Chelsea i Premier League og spare spillere i kampen mod Celtic. Det skriver hjemmesiden Eatsleepsport.com.
Hvis FC København skal gå videre i Champions League, så kan københavnerne godt bruge en hjælpende hånd fra Manchester United, når de røde djævle tirsdag tager til Glasgow for at spille mod Celtic. Men nu afslører manageren Alex Ferguson, at han vil spare på stjernene mod Celtic for at være klar til topbraget næste søndag mod Chelsea i Premier League.
»Jeg er selvfølgelig nødt til at tænke på Chelsea-kampen, når jeg sætter holdet mod Celtic, og der vil være en eller to ændringer i holdet,« siger Alex Ferguson ifølge hjemmesiden.
Det var samme indstilling, der kostede, da storholdet kom til København, men det afskrækker ikke den iltre manager.
Han er stadig sikker på, at det nok skal gå.
»Vi vil have et resultat, der sikrer os videre deltagelse, men Chelsea-kampen vil have indflydelse, på holdet jeg vælger,« siger manageren.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.