Der var fest og øl i lange baner, da Union Berlin rykkede op i Bundesligaen for første gang i kultklubbens historie.
0-0 var nok hjemme mod Stuttgart mandag aften, efter at holdene havde spillet 2-2 i den første playoffkamp i Stuttgart.
Dermed gik klubben fra Berlin-forstaden Köpenick videre på reglen om flest scorede udebanemål.
Tusinder af jubelglade Union Berlin-fans i røde farver stormede ind på fodboldbanen, så man næsten ikke kunne se et grønt græsstrå.
Der blev tændt romerlys, krammet, hoppet, jublet og filmet med smartphones.
Efter en tredjeplads i den næstbedste tyske fodboldrække skulle Union Berlin ud i to svære kampe mod Stuttgart, og det var en hård opgave, hvor det meste af tiden gik med at forsvare.
- Det er ubeskriveligt. Holdet tog den sværeste vej, som det kunne, siger Oliver Ruhnert, sportsdirektør i Union Berlin, ifølge AP.
Union Berlin-præsident Dirk Zingler, som har arbejdet for den østtyske klub i årtier, kunne ikke holde tårerne tilbage
- Jeg har været i denne klub i 40 år. Jeg har ventet så længe på denne dag, siger Dirk Zingler.
Fans af Union Berlin har flere gange hjulpet klubben i krisetider. I 2008 hjalp fansene med at modernisere holdets stadion, og fire år tidligere donerede de blod for at samle penge ind til den økonomisk trængte klub.
Union Berlin-træner Urs Fischer takker alt og alle omkring klubben.
- Hele klubben gjorde alt for denne succes. Det var en fantastisk holdpræstation, selv om vi havde problemer i første halvleg. Men jeg troede hele tiden på, at vi kunne klare det, siger Urs Fischer.
Union Berlin er det 56. hold til at spille i Bundesligaen. Det er første gang siden 2012, at et hold går videre fra playoffkampe mod et hold fra den bedste række. I 2012 præsterede Fortuna Düsseldorf det samme.
Union Berlin bliver den femte klub fra den tyske hovedstad, der skal forsøge sig i den bedste række, hvor kun Hertha Berlin har formået at bide sig fast.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.