Antallet af syrere, der er flygtet til nabolandene, er for første gang oversteget fem millioner i den seks år lange krig.
Det oplyser FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).
De fem millioner syrere opholder sig i Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten.
Antallet af flygtninge lå gennem det meste af 2016 stabilt på cirka 4,8 millioner. Men siden starten af året er antallet steget.
Det er UNHCR, der i fællesskab med den tyrkiske regering anslår, at lidt over fem millioner flygtninge opholder sig i nabolandene.