Poker på Internettet, Lotto, Oddset og andre spil. Der er mange fristelser for unge, når det kommer til at spille om penge. Og udbredelsen af de unges spil og spilleproblemer skal nu belyses i en landsdækkende undersøgelse, som gennemføres af Socialforskninginstituttet.
Det er den første videnskabelige undersøgelse af udbredelsen og karakteren af unges spil og spilleproblemer herhjemme, og den vil bestå af en screening af de 12-17-åriges spillemønster.