Af Christina Alfthan, chal@avisen.dk

En sur fireårig er én sag, men en 13-årig, der råber grimme ting efter sin mor, er en ganske anden, mener mange mødre, ifølge familieterapeuten Elin Wilhelmsen, der har over 40 års erfaring med familier.

Men i virkeligheden er det to sider af samme sag. Eneste forskel er, at den 13-årige har lært at bruge hårde ord og såre, mens den fireårige bare hyler op:

»Som forældre bliver man ofte alt for vred på den 13-årige, og det er synd. For de mener ikke det, de siger, og som voksen skal man bare lade de grimme ord passere, for præcis som med det lille barn bliver teenageren hurtigt god igen,« siger hun.

Men det gør forældre ikke. De skælder ud og kommer med lange moralprædikener, og det er synd for teenageren, mener Elin Wilhelmsen.

»En ung teenager er ustabil. Der sker så meget nyt inden i dem, som gør, at de skiftevis er til stede for så at lukke sig ind i deres egen verden. De kan sagtens lyde voksne og fornuftige, og et øjeblik efter gøre det modsatte og glemme aftaler. Men de gør det aldrig i ond tro,« forklarer Elin Wilhelmsen til en debataften om Mor&Datter, som skønhedsmærket Dove har arrangeret.

Familiepsykologen Susanne Bølling har de samme erfaringer fra sin praksis, og hun mener, at forældre til de unge teenagere skal flytte deres fokus. Frem for at skælde ud og bebrejde skal de tale med barnet om de stærke sider, barnet har.

»Mange forældre giver sig først til kende, når noget i deres øjne er forkert. Men de skal i stedet støttet barnet, når det gør noget godt, og coache dem på vej. Teenagere vil gerne coaches frem for at blive irettesat,« forklarer hun.

Forældre skal også gide konflikten. De skal stille op og sætte grænser, selvom det er uundgåeligt, at det vil føre ballade med sig:

»Det mest ansvarsfulde en forælder kan gøre, er at tage konflikten med teenageren. Stille op og holde fast, for så ved barnet, hvor det har en. De råber måske grimme ting, men det skal man ikke tage så tungt,« siger Elin Wilhelmsen.