For anden nat i træk var der ballade i Ishøj, hvor en gruppe unge satte ild til en lastbil og to personbiler. De forsøgte desuden at brænde en skole af, men her døden ilden hurtigt ud.
"Vi har måttet tage konsekvensen og sætte rigtig mange mand på sagen. Så der er en del, der bliver snydt for weekend," siger vagthavende Per Hansen til ekstrabladet.dk.
Ifølge politiet er det unge med indvandrerbaggrund, der huserer i grupper på 20-30 personer. Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser. Til gengæld står motivet for ildspåsættelserne nogenlunde klart.
"Så vidt vi kan forstå, handler det om en gengældelsesaktion for en politi-aktion, som blev foretaget i et pizzeria i går. Vi foretog en kontrol, og det er der nogen, der blev så stødte over, at vi måtte anholde dem på grund af deres opførsel. Det hævner de så nu," siger Per Hansen.
/Newspaq/