Politiet i Gladsaxe efterlyser vidner, der har set en gruppe på seks til otte unge, der søndag aften fra en gangbro over Motorring 3 kastede en mælkekarton fyldt med sand mod en turistbus, der kom kørende på motorvejen nedenunder.
Forruden på bussen blev knust, men ingen kom til skade.
- Chaufføren så en genstand blive kastet ned, men kunne ikke undvige, da der var biler i de andre vognbaner, skriver politiet i en meddelelse.
Ifølge kriminalassistent Claus Stamp fra Københavns Vestegns Politi var der ikke passagerer i bussen.
- Men det kunne gerningsmanden jo ikke vide, siger han.
Han betegner hændelsen som meget alvorlig.
- Hvis bussen havde været fuld af passagerer og var forulykket eller kørt ind i en anden bil, kunne det have udviklet sig til noget meget alvorligt, siger han.
Politiet har ikke et signalement af de pågældende unge.
I januar blev en familiebil ramt af en flise, der blev smidt ud fra en motorvejsbro på Fyn.
Og en måned senere smed en gruppe drenge ifølge Midt- og Vestsjællands Politi den 29. februar en metalplade ud fra en motorvejsbro i nærheden af Ringsted.
Pladen ramte en bil, der kom kørende nedenunder på motorvejen og forårsagede en 70 centimeter lang flænge.
Til alt held har ingen mistet livet eller er kommet alvorligt til skade ved episoderne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.