De sporty, de religiøse, de stille og computernørderne ryger mindre end ska­terne, hippierne, poptøserne og tecno­freaksene. Fordommene holder, når det han­dler om unge og rygning, skriver Urban.

En undersøgelse fra Forskningsenheden for Sundhedsfremme på Syddansk Univer­sitet viser således, at medlemmer af de fire sidste grupper har dobbelt så stor risiko for at blive rygere som de unge i de første fire grupper.

»De forsøger at rette sig efter gruppe­normerne. Og denne viden kan man bruge til at forsøge at forebygge unges adfærd. Tidligere har man ment, at unge begyndte at ryge, fordi de havde en ven, der røg, men når man ved, at gruppen og gruppens forventninger også er vigtige, kan man arbejde med det,« siger Kirsten Verkooijen, der står bag undersøgelsen.

Lars Holmberg, lektor på Københavns Universitet, har arbejdet med unges rygevaner og mener, at unges forventning om hvordan ’man’ opfører sig kan være en vigtig grund til, at de begynder at ryge:

»De tror alle sammen, at de andre ryger mere, men hvis man kan fortælle dem, hvor meget de andre faktisk ryger, så de ikke længere lider af det, vi kalder sociale overdrivelser, ændrer de sig,« siger han.