Det er ikke kun patienterne på sygehusene og landets børnefamilier, der mærker konsekvenserne af strejken blandt pædagoger og sundhedspersonale.
Også på gaderne er konsekvensen mærkbar. I de seneste uger er der således sket en markant stigning i mængden af småkriminalitet, hærværk og ballade i flere forstadskommuner til København.
Det skriver Berlingske Tidende søndag.
Flere SSP-konsulenter, som arbejder med at forebygge kriminalitet blandt børn og unge, er ikke i tvivl om, at det skyldes pædagogernes strejke.
- I stedet for at være sammen under voksenkontrol ude i ungdomsklubbernegår mange af de utilpassede unge nu rundt i grupper på må og få ogridser biler, ødelægger skilte og den slags. Det er meget uheldigt, forvi ved erfaringsmæssigt, at det er første skridt på trappen til enegentlig kriminel løbebane med væsentligt grovere kriminalitet sigerSSP-konsulent i Høje Taastrup Kommune, Jacques Royal, til Berlingske Tidende.
I Gladsaxe genkender man billedet. Her er mængden af hærværk steget med mindst 25 procent deseneste par uger, lyder det fra SSP-konsulent i Gladsaxe Kommune Linda Krüger Nielsen.
- Biler bliver ridset, sidspejle revet af, der bliverskåret i bænke og den slags. Vi ved fra øjenvidner, at det typisk er15-17-årige drenge, der står bag. Der er ingen tvivl om, atpædagogstrejken spiller ind, men jeg tror også, at det gode vejr ogskolestoppet for 9.-klasserne er medvirkende forklaringer, siger hun.