Østjyllands Politi søger vidner, som har bemærket to unge mennesker på en knallert, der kastede en sten gennem bagruden på en ATK-vogn - også kendt som en fotovogn.
Episoden fandt sted omkring klokken 19.45 på Viborgvej ud for nummer 18 i Aarhus.
- Stenen blev kastet af personen, der sad bag på knallerten. Den ramte operatøren i ATK-vognen, og han er bragt til skadestuen med en flænge i venstre side af panden, siger vagtchef Thomas Hinge.
Det hele gik så stærkt, at politiet kun har sparsomme oplysninger om gerningsmændene.
- Vi vil derfor gerne høre fra vidner, der har bemærket to personer på en knallert i området, siger Thomas Hinge.
Det er ikke første gang, at nogen ser sig sure på politiets fotovogne.
Juleaftensdag sidste år stoppede en bilist op ved en fotovogn i Rødovre ved København. Efter at have svinet operatøren til, hentede han en økse i sin bil og gik truende frem mod ham.
Det lykkedes operatøren at stikke af, og den vrede bilist blev senere anholdt.
DR skriver på sin hjemmeside, at en betjent i Mariager i 2015 fik et blåt mærke, da to personer på en knallert kastede en sten ind i vognen, og sidste år blev en fotovogn på Helsingørmotorvejen ramt af en sten.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.