Ungdomshus nummer tre.
Sådan betegner Foreningen for flere ungdomshuse selv den kommunale bygning på Grøndalsvænge Allé 13, som lørdag eftermiddag omkring klokken 13.30 blev besat af unge fra den pågældende forening.
»Vi har besat huset, fordi vi gerne vil have, at der skal være et ungdomshus her, og det er der nu. Så nu er vi gået i gang med at forberede bands, folkekøkken og workshops i Ungdomshus nummer tre, så vi kan få de positive energier til at flyde,« siger en talskvinde fra pressegruppen, der kalder sig Anna Sørensen.
Ifølge hende opholder der sig omkring 300 unge i huset, som tilsyneladende har stået tomt i en uvis periode.
I december besatte Foreningen for flere ungdomshuse et hus på Dortheavej, som måtte opgives, da politiet mødte op og anholdte de unge
»Vi vil som tidligere forsvare huset, men uden vold,« siger talskvinden.