Også på Fyn bliver der kæmpet for Ungdomshuset. I weekenden blev der malet slagord som ?Ungern blir!’ og ?69’ – som er Ungdomshusets husnummer – på biler og husmure i Dronningensgade, og flere steder i byen blev der antændt bål.
»Vi har haft usædvanligt travlt. Lørdag nat måtte vi rykke ud fire gange til containerbrande. Og natten til lørdag måtte vi slukke et bål i Kongens Have,« siger 1. mester Claus Skibelund fra Odense Brandvæsen.
Urolighederne fortsatte lørdag, hvor en gruppe på 15-20 unge demonstrerede foran banegårdscenteret med bannere og megafon, og natten til søndag blev flere butiks- og bankru-der smadret i Svendborg, fortæller vagthavende ved Fyns Politi i Odense.
Betjente bliver
Søndag besluttede Fyns Politi at lade de cirka 100 betjente, der torsdag blev sendt til København, blive et par dage ekstra i hovedstaden.
»De kommer først hjem, når der er ro i København. Jeg kan af naturlige grunde ikke sige, hvornår det bli-ver,« siger politiinspektør Bjarne Hansen.
Ifølge Ritzaus Bureau er statsfænglserne i Nyborg og Ringe blevet bedt om at være aflastningsfængsler.