Et medlemsskab af en a-kasse er langt fra en selvfølge blandt unge under 30.
De unge tror nemlig ikke, at de mister deres job, og derfor føler kun hver tredje under 30 år, at det er nødvendigt at være medlem af en a-kasse.
Det viser en ny undersøgelse som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.
Den udvikling er meget fjern fra deres forældres generation, hvor seks ud af 10 finder det naturligt at stå i en a-kasse.
A-kassernes Samvirke erkender problemet og vil nu gennemføre en kampagne målrettet mod de unge.