Når talen falder på unges alkoholvaner, hører vi ofte om vilde drukhistorier, der portrætterer en generation, der drikker sig helt i hegnet hver weekend. Danske unge drikker også mere end unge fra andre europæiske lande, men hvis man tror, at det er normalt, at unge f.eks. drikker sig fulde hver weekend, tager man fejl. Og sammenligner man nutidens ungdomsgeneration med tidligere generationer, har de på flere måder et mere fornuftigt forhold til alkohol. Det glæder Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens 'Fuld af liv'-kampagnen.

- Vi ved, at mange unge tror, at det er normen at drikke meget alkohol, og det kan skabe et indirekte pres til at drikke mere, end man har lyst til. Hvis vi sætter fokus på de positive tendenser og hylder de mange unge, der faktisk godt kan finde ud af at drikke med måde - kan vi forhåbentlig ændre opfattelsen af, at det er normalt at drikke sig fuld hver weekend, siger Peter Dalum.

Ikke nok med, at unge drikker mindre end tidligere; det tyder også på, at unge efterspørger en ny alkoholkultur. Halvdelen af de 15-25-årige angiver i den nye rapport, at alkoholforbruget blandt danske unge er for højt.

Stadig plads til forbedring

Selvom udviklingen går i den rigtige retning, er der stadig plads til forbedring, når det kommer til unges alkoholvaner. 55 pct. af de 15-25-årige angiver i rapporten, at de har oplevet, at en fest er blevet dårligere, fordi en ven har drukket sig for fuld. Og 42 pct. har oplevet, at deres venner/veninder har forsøgt at presse dem til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til.

En hyldest til flertallet

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden vil i deres nyeste kampagneindsats fokusere på det store flertal af unge, der er med til at nedsætte alkoholforbruget og ændre den danske alkoholkultur.

- I tidligere indsatser har vi på forskellige måder startet dialogen om alkohol blandt unge ved at vise de mange negative kortsigtede konsekvenser ved at drikke for meget. Nu vil vi i stedet hylde unge, der ikke drikker for meget - for at bakke op om den nye sundere alkoholkultur. Vi håber, at denne hyldest kan inspirere de unge, der stadig drikker for meget, til at drikke mindre, siger Dorte McGugan Pedersen, der er udviklingschef i TrygFonden.

Se kampagnefilmen her.

-------------------------------------------------------------------------------------

Om undersøgelsen

I rapporten "Unges alkoholvaner i Danmark 2017" kortlægges alkoholvaner blandt danske unge i alderen 15-25 år i 2017. Rapporten er baseret på data fra 1.000 15-25-årige, og data er indsamlet af analysebureauet Epinion i september-november 2017. I rapporten belyses unges viden, holdninger og adfærd, når det kommer til alkohol. Rapporten kan læses her.

Alkohol er sundhedsskadeligt

Indtagelse af alkohol er forbundet med over 60 forskellige sygdomme, øget risiko for ulykker og over 3.000 årlige dødsfald i Danmark. Alkohol har siden 1988 været på WHO's liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende for mennesker. Alkohol øger risikoen for syv forskellige kræftformer og hvert år får mindst 1.800 danskere kræft på grund af alkohol. Det svarer til 5 procent af alle kræfttilfælde.

Danske unge drikker mindre end tidligere

Mens 13 % af piger og 30 % af drenge på ungdomsuddannelser i 1996 angav at drikke alkohol hver weekend, var det kun 9 % af piger og 17 % af drenge, der drak hver weekend i 2014 (Statens Institut for Folkesundhed: Ungdomsprofilen 2014)

I 2002 havde 50 % af de 15-årige drenge et ugentligt alkoholforbrug, men i 2014 var det kun 21 %. For pigerne er andelen faldet fra 39 % til 12 % fra 2002 til 2014 (Statens Institut for Folkesundhed: Skolebørnsundersøgelsen 2014)

Andelen af unge, der inden for den seneste måned har drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed 3 eller flere gange, er faldet fra 27 % i 2014 til 18 % i 2017 (Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens 'Fuld af liv'-kampagne: Unges alkoholvaner i Danmark 2017)

Andelen af unge 16-24-årige, der overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser på hhv. 7 genstande/uge for kvinder og 14 genstande/uge for mænd, er faldet fra 41 % i 2010 til 33 % i 2013 og 27 % i 2017 (Sundhedsstyrelsen: Den nationale sundhedsprofil, 2017)