Der står en åben fuckfinger ved Folkets Hus på Indre Nørrebro, støbt i cement. Det er her den autonome kerne mødes og forbereder de faste torsdags-demoer, der har kørt siden Ungdomshuset blev ryddet torsdag den 1. marts.

Og selv om man plejer at sige, at i Danmark bliver revolutioner altid aflyst på grund af regnvejr, så har cirka tusind gennemblødte mennesker i dagens anledning trodset en ordentlig skylle fra oven, da forsamlingen endelig når Rådhuspladsen.

Den gamle gyngende grund på Jagtvej 69 gik de ikke forbi. Den lægger øde hen, for Faderhuset har stadig ikke stukket en eneste spade i jorden, men politiet passer hver dag på at ingen laver bål på byggetomten eller maler graffiti på de høje nabogavle, der nu virker så nøgne uden deres gamle sidekammerat. Så er der alligevel mere hyggeligt i Folkets Park.

Inden afmarch fra opsamlingspunktet på Blågårds Plads er en sortklædt fyr i færd med at tape en røgmaskine fast på en ballonpyntet lastbil, mens hans kammerat tester sæbeboble-maskinen omme bag på ladet. I dag skal det være vildt står der på en flyer. Vildt festligt, forstås. En noget anden strategi end da Nørrebro for præcis seks måneder var pakket ind i sort røg fra brændende biler, mens byger af brosten sendte et utvetydigt signal om at d politiets rydningsaktion ikke var acceptabel.

Intet glemt. Intet tilgivet , lyder mottoet i dag, men efter et halvt år med hundredvis af bz-aktioner, kulørte happenings og sympati-demonstrationer, langt de fleste af den fredelige slags, hvor stærkt står Ungdomshuset så egentlig i dag? Eftersom, de stadig ikke har et hus at feste i.

Symbolet på oprør

Forskningsmedarbejder og tidligere bz-aktivist René Karpantschof fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, mener at Ungdomshuset har opnået ikon-status. At tallet 69 for en hel ungdom er blevet et symbol på oprørskhed. Også blandt dem, der aldrig nåede at komme i huset.

»Hvis man skelner mellem indre og ydre resultater, så er bevægelsen set inde fra ganske stærk og har haft et meget højt aktivitetsniveau hen over sommeren. Men ud af til mangler de at påvirke offentligheden for alvor. Gennemslagskraften i medierne har ikke været stor, og problemet er slet ikke på politikernes dagsorden. Det skal ændres. Men den halvårsevaluering tror jeg også, aktivisterne har været igennem,« lyder det fra Karpantschof.

At man som journalist ofte må bruge flere dage på at opdyrke en officiel kommentar fra det autonome miljø, mener René Karpantschof ikke er en effektiv strategi.

»De har en meget primitiv analyse af medierne, og betragter Jer som en del af det system, som de kæmper imod. Ofte ser de ikke, hvor forskelligartet samfundet er og hvor forskellige medier er,« påpeger han.

Et ungdomshus står klart

Efter en del opsøgende arbejde lykkes det dog at få et opkald fra en talsmand fra Grå Blok, en sammenslutning af tidligere BZ’ere (engang hed de Sort Blok ).

»Der er ingen, der laver de her aktioner for at få pressen til at skrive om det,« slår han fast.

»Vi gør det for vores egen skyld, og jeg tror aldrig bevægelsen har været så stor som den er nu. Man kan mærke, at folk er tændte på, at der skal ske noget nu, hvor der er gået et halvt år.«

Men I har stadig ikke fået et hus?

»Nej, for politikerne mangler stadig at finde ud af, hvor tændete vi er. De har kørt en faderrolle-politik, hvor de har tænkt, at når de er trætte og sultne, tager de nok hjem . Men det har vist sig ikke at passe. Nu går vi ind i en ny sæson, den varmeste del af den politiske kamp.«

Den allerede varslede besættelse af et hus på Grøndalsvænge Allé 13 i byens nordvest-kvarter, kaldet Aktion G13 er det initiativ, som det autonome miljø tror mest på. Stærkt inspireret af årets G8-møde i Rostock vil alle Ungdomshus-støtter den 6. oktober møde så talstærkt, at politiet ikke kan forhindre at huset bliver indtaget, lyder planen.

»Det er det nye ungdomshus,« siger talsmanden fra Grå Blok.

Men skal det ikke lige indtages først?

»Politikerne skal nok tage sig sammen og give os det inden. Bolden lægger jo hos dem. Jo længere tid, de tager om at tage en beslutning, jo større bliver presset.«