B&O s aktiekurser har set bedre dage, og en plan om at nå en omsætning på seks milliarder kroner i 2012 ser ikke længere realistisk ud. Årsagen til Struer-ikonets krise stikker dybt, skriver Berlingske. Firmaets kunder er alle oppe i årene, og mærket appelerer ikke til de unge.
- B&O har på ingen måde fat i den unge målgruppe. Tværtimod, så bliver virksomhedens kundegruppe ældre og ældre, siger Anthony Aconis til Business.dk.
Anthony Aconis er brandspecialist, og hans diagnose bliver overaskende bekræftet af B&O s designdirektør:
- Vi er os bevidste om, at gennemsnitsalderen for vores kunder er i den høje ende. Vi er godt klar over det, og vi forsøger med vores design at appellere til yngre grupper ved at give produkterne et mere ungdommeligt udtryk. Lidt mindre nobelt og lidt mere frækt, siger Flemming Møller Pedersen til Berlingske.
Det er ikke kun kunderne, som er godt oppe i årene. Næsten alle virksomhedens produkter er designet af den samme mand, den 70-årige britiske Daniel Lewis. Et nyt og mere rebelsk design kunne måske være med, til at lokke de unge til at købe B&O igen, håber man på i Struer.
- David Lewis’ design er smukt og sikkert. Men der er et generationsskifte på vej i hans virksomhed, hvor yngre kræfter er på vej til at tage over. B&O vil også bruge flere yngre designere fra andre designfirmaer, siger Flemming Møller Pedersen ifølge DR.